Allerede i afgangsfilmen fra filmskolen, den 30 min. lange Habibti min elskede fra 2002 (med manuskript i samarbejde med Jamile Massalkhi), kan man se nogle af de træk, der kendetegner Pernille Fischer Christensens film: historier om det svære parforhold og familieliv og om overhovedet at finde ud af, hvad en familie er for noget, personer der elsker og ønsker at elske men for hvem det ikke er let, intense, kammerspilsagtige scener omkring to personer, der kæmper for at komme tæt på hinanden, nære billeder af følelsesmættede ansigter. Personerne i Pernille Fischer Christensens film befinder sig ofte i overgangssituationer, hvilket gør det svært for dem at finde ud af, hvor de er på vej hen, og hvad de ønsker for deres liv. Disse ting tilsammen skaber i Pernille Fischer Christensens film både en rå poesi, en intensitet og en stor ømhed omkring personerne.

Habibti min elskede drejer sig om den lægestuderende muslimske Zahra, der har et forhold til sin medstuderende Mads. Da hun bliver gravid, afsløres forholdet for hendes far og bror, og faderen bortviser hende fra hjemmet. Også Mads beder hende forsvinde, da hun fortæller, at hun har fået en abort. Filmen er en nuanceret beskrivelse af ikke bare at være udøver af men også fanget i familietraditioner. Også Habibtis far lider under, hvad filmen diskret beskriver som snærende normer. Faderen beder hende komme hjem, men for Habibti er der ingen vej tilbage, og filmen slutter tøvende (som i The Graduate) med et billede af Mads og Tabitha sammen på bagsædet i en bus.

Manuskripterne til alle Pernille Fischer Christensens spillefilm er lavet i samarbejde med Kim Fupz Aakeson. For debutfilmen En soap (2006) fik Fischer Christensen en Sølvbjørn og prisen for bedste debutfilm på Berlin Film Festival. Den elegant og intenst fortalte film, der i en række afsnit mimer soapens form, foregår stort set udelukkende i to små lejligheder og handler om forholdet mellem en skønhedssalonindehaver, der netop har forladt sin lægemand og hendes underbo, den transseksuelle Veronica, der venter på tilladelse til en kønsskifteoperation. De to udvikler et tæt venskab og et kærlighedsforhold, som måske, måske ikke også indeholder en seksuel tiltrækning, som stiller spørgsmålet om, hvad køn og seksualitet er.

Den følgende film, Dansen (2008) foregår ligesom En soap i en ikke-glamourøs del af København og har også Trine Dyrholm i hovedrollen som den glade og imødekommende danseskolelærer Annika, der forelsker sig i en mut, lidet talende og mørksindet elektriker, der viser sig at have været dømt og fængslet for voldtægt. Filmen handler om begær og kærlighed, og om hvad man skal stille op, når man, som Annikas mor formulerer det, ”elsker sådan en”. Pernille Fischer Christensens film foregår omkring en danseskole, og filmen giver sig god tid til at dvæle ved dansende par i alle aldre og forskellige grader af elegance – på danseskolen og til afdansningsballet, som filmen slutter med. Ligeledes kendetegnes filmen af en lang række halvnære indstillinger af Annika fra ryggen, enten stående helt stille eller hurtigt bevægende sig gennem husets rum. Indstillingerne viser, at ikke bare ansigter men også rygge kan være sigende hos Fischer Christensen.

Med En familie (2010) bevæger Fischer Christensen sig lidt væk fra kammerspillet for at beskæftige sig med en større familie fra en velhavende, traditionsrig bagerslægt, og hvordan dens medlemmer håndterer familiens mandlige overhoveds kræftsygdom og sluttelige død. Ud over den på én gang smukke og brutale beskrivelse af faderens sygdomsforløb og død, af kropslig smerte, af familiens venten og vågen omkring dødslejet, af at færdiggøre liget til begravelsen, er fokus på den yngste datters svære valgsituation: den elskede faders sygdom der falder sammen med en graviditet og et tilbud om et drømmejob i New York. Som i afgangsfilmen er en abort et fatalt omdrejningspunkt for parforholdet, men som i afgangsfilmen slutter En familie med et håb om et nyt samliv. Også En familie har fået en række priser; bl.a. modtog Pernille Fischer Christensen prisen for bedste film på Los Angeles Film Festival i 2010.

Fischer Christensens En du elsker (2014), foregår i et musikmiljø, og som i Dansen bruger den plads på, at vi kan høre hovedpersonen Thomas Jacob både arbejde på og performe nogle af sine numre (sange af Tina Dichow men fremført af Mikael Persbrandt). Filmen drejer sig om en berømt rockmusiker, der skal til Danmark og indspille sin nyeste musik, og som meget ubelejligt bliver bedt om at passe på sit 11-årige barnebarn, da datteren, som han ikke har noget forhold til, skal nogle uger på afvænning. Som i Fischer Christensens andre film indeholder En du elsker en beskrivelse af tætte venskaber – her mellem musikeren og hans producer; men som i Fischer Christensens andre film drejer En du elsker sig også om, både hvor svært og angstfyldt det kan være at etablere nærhed, og hvordan angsten kan give sig udtryk i brutalitet. Og som i Fischer Christensens andre film er der ingen nemme løsninger på problemerne med at etablere tætte forhold til andre. Problemerne forsvinder ikke, men filmen ender dog med et tøvende løfte om, at de kan håndteres.

Anne Jerslev,
Københavns Universitet

Basic info

Main profession: Director
Born: 1969
Active: 1991-

Filmography

Instruktion:
Unga Astrid (2018)
En du elsker (2014)
En familie (2010)
Dansen (2008)
En soap (2006)
Habibti min elskede (2002)
Indien (1999)
Rimhinde (1997)
Hypnogram 1-4 (1997)
Sandsagn (1997)
Pigen som var søster (1996)
Honda Honda (1996)
Poesie album (1994)

Manus:
Unga Astrid (2018)
En du elsker (2014)
En familie (2010)
Dansen (2008)
Habibti min elskede (2002)
Indien (1999)
Rimhinde (1997)
Hypnogram 1-4 (1997)
Sandsagn (1997)
Honda Honda (1996)
Pigen som var søster (1996)
Poesie album (1994)

Klippeassistent:
Den store badedag (1991)

Konsulent:
D.A.D: True Believer (2008)

Medvirkende:
Prayjob (1995)

Read more about the films at the Danish Film Institute (DK)

Awards

CICAE pris 2014 Festroia Setubal 2014 En du elsker
Audience Award – Best International Feature: Pernille Fischer Christensen, Sisse Graum Jørgensen 2014 Los Angeles Film Festival 2014 En du elsker
FIPRESCI AWARD 2010 Berlinale 2010 En familie
SIGNIS Jury Award: Pernille Fischer Christensen 2010 Troia Int. Film Festival (Setúbal) 2010 En familie
Bedste Film: Pernille Fischer Christensen 2010 Los Angeles Film Festival 2010 En familie
Baltischer Filmpreis 2008 Lübeck, Nordische Filmtage 2008 Dansen
Bedste Instruktør 2008 Cairo International Film Festival 2008 Dansen
Bodil, Bedste Danske Spillefilm: Pernille Fischer Christensen 2007 Bodil Filmmedarbejderforeningen 2007 En soap
Sølv Bjørn, Jury Grand Prix: Pernille Fischer Christensen 2006 Berlinale 2006 En soap
Bedste debutspillefilm 2006 Berlinale 2006 En soap
Debutantprisen 2006 Trondheim Kosmorama International Film Festival 2006 En soap
Bedste Manus 2006 Athens International Film Festival 2006 En soap
Don Quixote Award 2006 Bratislava Art Film Festival 2006 En soap
Turkish Cinema Critic’s Association Award 2006 Ankara Festival on Wheels 2006 En soap
Silver Goose Award 2006 Ankara Festival on Wheels 2006 En soap
Natsværmer Pris: Pernille Fischer Christensen 2006 Copenhagen Night Film Festival 2006 En soap
Special Prize of The Jury 2004 Angers Premiers Plans 2004 Habibti min elskede
Robert, Bedste Korte Novellefilm 2003 Danmarks Film Akademi Robert-uddeling 2003 Habibti min elskede

I would like to . . .