Majse Vilstrup (DK)

Filminstruktør. Uddannet på Akademie der bildenden Künste Vienna/Film and Media department, prof. Constanze Ruhm (2015-2017), Malmö Art Academy, Sweden (2017-2020) og HDK-Valand, Gothenburg, Sweden (Master of Fine Arts Programme in Film, 2020-2022).

Majse Vilstrup er født og opvokset i København, men har studeret i Østrig og Sverige. Hendes arbejde som filmskaber tager udgangspunkt i virkelige, sociale situationer og dilemmaer hun observerer og oplever, og som herefter bliver grundlaget for det kunstneriske arbejde. Majse er også interesseret i at undersøge og portrættere de forskellige sociale ordener, som hersker mennesker imellem, og hvor skrøbelige disse ofte viser sig at være.

Majses to dokumentarfilm Supply and a Million Times Goodbye og Being Seen Seeing har begge haft premiere på CPH:DOX i 2021 og i 2023. Supply and a Million Times Goodbye er optaget ved en række live-auktioner på Danmarks største auktionshus Bruun Rasmussen. Filmen observerer live-auktionen som et slags socialt teater med kunstkøbere og sælgere i hovedrollen, og som med et tilhørende publikum, udfører specifikke og indstuderede bevægelser i jagten på den gode handel.
Being Seen Seeing er opbygget af 22 nøje koreograferede scener, mange af dem udviklet og inspireret af Terry Eagletons bog Trouble with Strangers og Erving Goffmans metafor over hverdagen som teater; vi spiller alle forskellige roller alt efter den sociale konstellation vi indgår i for at opretholde “den sociale orden” – både for vores egen og andres skyld. Med et observerende one-take fokus bliver hovedpersonen; kameraet, præsenteret for et hav af iscenesatte og ikke-iscenesatte situationer, som det forsøger at navigere i – både inden for en “social acceptabel” afstand, men også ved selv at bryde afstanden og intimsfæren og komme helt tæt på.

Lige nu udvikler Majse Vilstrup på sin første feature dokumentar med arbejdstitlen Instruer Mig og som gør sig mulig via støtte fra DFI’s New Danish Screen pulje. Kort fortalt er det en film om hendes veninde, som sidder i kørestol og har brug for hjælp 24/7. I filmen undersøges hvordan hun caster og instruerer hendes hjælpere – og hvordan det arbejde kan sammenlignes med at være filminstruktør.

(2024)

Basic info

Main professions: Cinematographer, Director, Film Editor
Born: 1993
Active: 2018-

Filmography

Director:
Being Seen Seeing (short, 2023)
Supply and a Million Times Goodbye (short, 2021)
En Tallerken Tale (short, 2019)
Face Jam (short, 2018)

Editor:
Being Seen Seeing (short, 2023)
Supply and a Million Times Goodbye (short, 2021)
En Tallerken Tale (short, 2019)
Face Jam (short, 2018)

Cinematographer:
Supply and a Million Times Goodbye (short, 2021)
En Tallerken Tale (short, 2019)
Face Jam (short, 2018)

Search in:
Professional Directory or Articles