Signe Byrge Sørensen (DK)

Producer, instruktør, producent. Født 1970. Uddannet som cand.comm. i Internationale Udviklingsstudier og Kommunikation fra RUC 1998, videreuddannet på Den Danske Filmskole, EDN workshops, Eurodoc og Eave.

Signe Byrge Sørensens interesse for film blev vakt allerede i gymnasieårene i Maribo, hvor hun gik på data-medie-linjen. Eleverne producerede samfundsrelevante dokumentarfilm, og den interesse har fulgt hende gennem hele hendes karriere. Hun blev cand.comm. i Internationale Udviklingsstudier og Kommunikation fra RUC i 1998, og uddannelsen omfattede studieophold i Manchester, Cameroun, Indien og Sydafrika.

Som studerende arbejdede hun som informationsmedarbejder i Zebra Network, et europæisk netværk for film og medier om udviklingslande. Da hun var færdiguddannet, kom hun til SPOR Media som producer, og her kom hun til at lave dokumentarfilm. Den første var On-line med forfædrene (Prudence Uriri & Helle Toft Jensen, 2001) optaget i Zimbabwe. Hun producerede også Helle Toft Jensens næste film Drømmenes hotel (2005) optaget i Senegal.

I 2004 blev hun ansat hos Final Cut Productions, hvor hun producerede og instruerede to film med Janus Billeskov Jansen: I sproget er jeg (2006) og Kunsten at være Mlabri (2007) – begge film handler om sprogets betydning for folk i hele verden. I slutningen af 2008 forlod flere ledende medarbejdere firmaet, og Signe Byrge Sørensen stiftede i 2009 Final Cut for Real sammen med producer Anne Köhncke. I første omgang for at kunne færdiggøre de produktioner, der var i gang, men selskabet fortsatte med egne, nye produktioner.

Selskabet sendte sine første produktioner ud i 2011: Klovn for livet (Ida Grøn), Verdens bedste kok (Rasmus Dinesen) og Hjemvendt (Marianne Hougen-Moraga). Året efter kom The Act of Killing (Joshua Oppenheimer), som blev det helt store gennembrud for Signe Byrge Sørensen. Filmen om folkemordet i Indonesien i 1960’erne vandt et hav af priser og opnåede tilmed en Oscar-nominering, som årets bedste lange dokumentarfilm. I 2014 blev den fulgt op af The Look of Silence, der fortalte samme historie, men denne gang set fra ofrenes side. Ligesom forgængeren var denne film en flittig gæst på verdens filmfestivaler og vandt Grand Jury-prisen på Filmfestivalen i Venedig.

I de mellemliggende år producerede Signe Byrge Sørensen blandt andet to film af instruktøren Simon Lereng Wilmont med vidt forskellige emner, Traveling with Mr. T (sammen med Andreas Møl Dalsgaard, 2012) om Troels’ drøm om at blive forfatter og Chikara – sumobryderens søn (2013) om sumobrydning i Japan.

Udsynet og lysten til at formidle globale emner på film har været en drivkraft i hele Signe Byrge Sørensens professionelle liv. Hun mener selv, at hendes nysgerrighed på verden udenfor Danmark stammer fra barndommen, hvor hun med sin mor var udstationeret i Saudi-Arabien. Det samfundsmæssige engagement kombineret med analytisk skarphed og stort mod har gjort hende til en højt respekteret producer blandt kolleger i både Danmark og udlandet. Hendes selskabs mission er, at lave intellektuelle og politiske dokumentarfilm med internationalt sigte. Film som provokerer og eksperimenterer med de filmiske grundprincipper lavet af instruktører med klare kunstneriske mål.

Signe Byrge Sørensen har videreuddannet sig på Den Danske Filmskole, EDN workshops, Eurodoc og Eave og har undervist på RUC, Århus Universitet og Den Danske Filmskole. I 2014 modtog hun Timbuktuprisen og Roos-prisen.

Birgit Granhøj, forskningsbibliotekar
Det Danske Filminstitut

Basic info

Main profession: Producer
Born: 1970
Active: 2001-

Filmography

Producer:
Dreaming Arizona (2022)
Frihed, håb og andre synder (2021)
Præsidentvalget – kampen for demokrati i Zimbabwe (2021)
Flugt (2021)
Undertrykkelsens sang (2020)
Angrebet – Omars vej til Krudttønden (2020)
A Word for Human (2019)
En syrisk stjernes revolution (2019)
Dreaming Murakami (2018)
En mand drukner (2017)
Strong Island (2017)
Land of the Free (2017)
Lille Vinge (2017)
A Drowning Man (2017)
Good Favour (2017)
Den sommer (2017)
Håbet bag hegnet (2016)
Drømmenes hotel (2015)
Life is Sacred (2015)
Kulturkatedraler: Halden fængsel (2014)
The Look of Silence (2014)
Med verden mellem os (2014)
Chikara – Sumobryderens Søn (2014)
Gulabi-banden (2013)
En god død (2013)
Travelling with Mr. T (2012)
The Act of Killing (2012)
The Human Scale (2012)
TPB AFK: The Pirate Bay Away From Keyboard (2012)
Klovn for livet (2011)
Hjemvendt (2011)
Fodbold er Gud (2010)
Den perfekte muslim (2009)
Kunsten at være Mlabri (2007)
Mit Danmark – film nr. 1-10 (2006)
Johanna Yohanna (2003)
On-line med forfædrene (2001)

Instruktion:
Kunsten at være Mlabri (2007)
I sproget er jeg (2006)

Medinstruktør:
Frihed, håb og andre synder (2021)

B-kameraoperatør:
Frihed, håb og andre synder (2021)

Associate producer:
Skyggebarn (2021)
Mit barn blev skoleskyder (2021)

Co-producer:
Boy from Heaven (2022)
Lysets engle – Afghanistans børn (2018)
Den sommaren (2018)
The Nile Hilton Incident (2017)
Good Favour (2017)
Shadow World – Bag om den internationale våbenhandel (2016)
Blodssystrar (2015)
Freak Out! (2014)
KZ-lejrenes befrielse – Hitchcocks glemte film (2014)
TPB AFK: The Pirate Bay Away From Keyboard (2012)
Char … The NO-Man’s Island (2012)
Canned Dreams (2011)
Steps for the future (2002)

Executive producer:
The Banality of Grief (2021)
Havfolket kalder mørknet vand (2020)
Patrimonium (2019)
Forglem mig ej (2019)
The Distant Barking of Dogs (2018)
Walaas Vilje (2018)
Olegs krig – en barndom i krigens skygge (2017)
Oleg og krigen (2017)
Pebbles at Your Door (2015)
Massakren I Dvor (2015)
Verdens bedste kok (2011)

Producent:
Strong Island (2017)
Chikara – Sumobryderens søn (2014)

Postproduktionsproducer:
Maria Larssons evige øjeblik (2008)
Elsker du mig? (2004)

Klippekonsulent:
Nice to Meet You (2007)

Read more about the films at the Dansih Film Institute (DK)

Read more about the films at Svensk Filmdatabas (SE)

Search in:
Professional Directory or Articles