Molly Malene Stensgaard (DK)

Klipper. Født 22-1-1966. Færdiguddannet fra Den Danske Filmskoles klippelinje i 1993.

Efter gymnasiet fik Molly Malene Stensgaard en tjans som klippeassistent, og det blev bestemmende for hendes professionelle liv. Hun blev færdiguddannet fra Den Danske Filmskoles klippelinje i 1993, og på skolen mødte hun klipperen Camilla Skousen, som hun blev assistent for på Nattevagten (Ole Bornedal, 1994). Samme år klippede hun Riget (Lars von Trier/Morten Arnfred, 1994) sammen med Jacob Thuesen, og det blev hendes første samarbejde med Lars von Trier.

Første opgave som chefklipper på en spillefilm kom et par år efter med Astrid Henning-Jensens sidste spillefilm Bella min Bella (1996). I begyndelsen af karrieren klippede Molly Malene Stensgaard korte fiktionsfilm som for eksempel Fanny Farveløs (Natasha Arthy, 1997) ved siden af arbejdet som spillefilmklipper, og gennem hele karrieren har hun også klippet dokumentarfilm. Her kan for eksempel nævnes Portræt af Gud (Jon Bang Carlsen, 2001) og Smiling in a War Zone (Simone Aaberg Kærn/Magnus Bejmar, 2006).

I 2006-2010 var Molly Malene Stensgaard spillefilmkonsulent ved Det Danske Filminstitut. Hun støttede over 25 film i vidt forskellige genrer, blandt andet Frygtelig lykkelig (Henrik Ruben Genz, 2008), Valhalla Rising (Nicolas Winding Refn, 2009), Det erotiske menneske (Jørgen Leth, 2010) og Juan (Kasper Holten, 2011).

Molly Malene Stensgaard er Lars von Triers foretrukne klipper, og samarbejdet har kun været afbrudt i Stensgaards år som filmkonsulent (hun har ikke klippet “Antichrist”). Om samarbejdet har hun udtalt: “Det gode ved at arbejde sammen med Lars er, at vi har det vanvittigt sjovt. Den mand er virkelig morsom!” (Weekend-avisen 9. februar 2007). Hun har dog også klippet flere film for Annette K. Olesen og Ole Bornedal, men har overvejende været knyttet til Zentropa.
Om klipperens rolle siger hun: “Mange tror at klipning bare handler om at sætte ting i rækkefølge og tage klaptræet ud. Men det handler i høj grad om at sætte tempo, at give liv til historien og skærpe publikums opmærksomhed” (Politiken, 16. marts 1996).

I 2007 var Molly Malene Stensgaard jurymedlem ved Filmfestivalen i Berlin, og hun er desuden tilknyttet det internationale coachingprogram The International Feature Film Development Center Binger Filmlab i Amsterdam.

Birgit Granhøj, forskningsbibliotekar
Det Danske Filminstitut

Basic info

Main profession: Film Editor
Born: 1966
Active: 1993-

Filmography

Klipper/klip:
The House That Jack Built (2018)
Déjà vu (2016)
Idealisten (2015)
Under sandet (2015)
Nordskov 1 (2015)
Nymphomaniac Director’s Cut (2014) (chefklipper)
Nymphomaniac (2013) (chefklipper)
The Weight of Elephants (2013)
Viceværten (2012)
Melancholia (2011)
Hvordan vi slipper af med de andre (2007)
1 : 1 (2006)
Smiling in a warzone (2006)
Direktøren for det hele (2006)
Manderlay (2005)
Dommeren (2005)
Forbrydelser (2004)
Dogville (2003)
En gammel bamses fortælling – og to andre børnefilm af Jon Bang Carlsen (2003)
Jeg er Dine (2002)
Kald mig bare Aksel (2002)
Portræt af Gud (2001)
At klappe med én hånd (2001)
Dancer in the Dark (2000)
Falkehjerte (1999)
Tiden går (1999)
Idioterne (1998)
Riget II (1997)
Bella min Bella (1996)
Min irske dagbog (1996)
It’s Now or Never (1996)
Sidste time (1995) (B-klipper)
Riget (1994)
Verdenshistorien 2. del: En plads i himlen (1994)
Før Nattevagten (1994)
Verdenshistorien 1. del: En plads på jorden (1993)
Branstorm (1993)

Klippekonsulent:
Idioten (2023)
Charter (2020)
Psykosia (2019)
Fuglene over sundet (2016)
Sommeren ’92 (2015)
Democrats (2014)
Bastardens smukke sang (2014)
Sort hvid dreng (2012)
Testamentet (2011)
Frunk (2003)
Mellem os (2003)
Små ulykker (2002)
Postkort fra Mars (2001)
Nattevagten (1994)

Manuskonsulent:
Cash (Oversigt) (2022)
Unge Astrid (2019)
Gud taler ud (2017)

Konsulent:
Dronningen (2019)

Instruktion:
Nøgne (1993)

Scripter, 2. unit:
Møv og Funder (1991)

Read more about the films at the Dansih Film Institute (DK)

Read more about the films at Svensk Filmdatabas (SE)

I would like to . . .

    ContactChange or add informationGet in touch with us

    Note:

    Nordic Women in Film treats any personal data submitted in the form according to GDPR regulations. Should these not be your own data, you are responsible for informing the person in question about processing of their data. Read more about our Privacy Policy here.

    Search in:
    Professional Directory or Articles