Anne Regitze Wivel blev i 1977 uddannet som maler/grafiker og i 1979 kunstpædagog fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Her blev hun blandt andet undervist af Albert Mertz, der længe havde beskæftiget sig med eksperimental- og dokumentarfilm. Sammen udforskede de det nye videomedie, og umiddelbart efter endt uddannelse begyndte Anne Wivel på Den danske Filmskoles instruktørlinje. Hun var færdiguddannet som instruktør i 1980. Allerede i Filmskoletiden helligede hun sig, som en af de første, dokumentarfilmen, og hun har aldrig haft lyst til at lave deciderede spillefilm.
Op gennem 1980’erne gjorde hun sig bemærket som en produktiv og ofte prisbelønnet dokumentarfilminstruktør: Gorilla, gorilla (1983) vandt Det Franske Filminstituts Label pris og blev nomineret til en Sølvbjørn ved Berlin Film Festivalen, De tavse piger (sammen med Arne Bro, 1985) vandt en Robert og David eller Goliat (1988) vandt Nordiska Filmpriset på Göteborg Film Festival og Frederick Wiseman Prix Special på Filmer à Tout Prix festivalen i Bruxelles. Karakteristisk er det også, at Anne Wivel allerede i 1980’erne lavede dokumentarfilm i spillefilmlængde, Ansigt til ansigt (1987) varer for eksempel 165 min. De lange film blev ofte efterfulgt af korte og mere legende film, som Den lille pige med skøjterne (1985) og Vand (Baby-svømning) (1988).
I 1991 instruerede Anne Wivel ballet-filmen Giselle. Filmen blev valgt som det danske bidrag til Den Europæiske Felix-pris og vandt også sølvmedalje ved Dance on Camera Film Festivalen i New York, 1993. Selv regner Anne Wivel filmen for den smukkeste, hun har lavet, og Jørgen Leth har kaldt den for verdens bedste dokumentarfilm.
Portrætfilm er også et af Anne Wivels særkender. 1990’erne bød på tre markante portrætter af kendte danskere: Søren Kierkegaard (Søren Kierkegaard, 1994), Johannes Møllehave (Johannes’ hjerte, 1998) og Per Kirkeby (Slottet i Italien, 2000). Anne Wivel var i øvrigt oprindelig med i kredsen bag Dogme 95-projektet, men sprang tidligt fra.
I 2003 var Anne Wivel medstifter af produktionsselskabet Barok Film A/S. I starten var det et søsterselskab til Skandinavisk Film Kompagni, men efter et par år blev det selvstændigt. Anne Wivel fungerede fra begyndelsen som kunstnerisk leder og producer. I den nye rolle som producer lavede hun blandt andet spillefilmen Silkevejen (Jytte Rex, 2004), Min fars sind (Vibe Mogensen, 2005) og Jorden under mine fødder (Michael Noer, 2007). Hendes karriere som instruktør fortsatte dog med portrætfilmene En gal, en elsker eller en poet (om H.C. Andersen, 2005) og Svend (2011 – om Svend Auken, som hun var gift med), samt Menneskenes land – min film om Grønland (2006).
Anne Regitze Wivel er kendt som dansk dokumentarfilms udprægede stilist. Hun laver film med stor poesi og mange nærbilleder. De små forandringer i et menneskes ansigt og krop interesserer hende, og hun mener, at mennesker bliver smukke, når de fanges i et forsøg på, at finde ud af noget. Hun har især fundet sit stof i kunstens og filosofiens verden og er fascineret af portrætter og landskaber. Hun skelner ikke mellem dokumentar og fiktion og bruger flittigt traditionelle fiktionsgreb i sine dokumentariske film i erkendelse af, at dokumentarfilm alligevel er manipulerende. Klipperen Ghita Beckendorff og fotografen Dan Laustsen har været faste samarbejdspartnere på mange af hendes film. I takt med den kameratekniske udvikling har hun dog selv fotograferet en del af sine senere film. Hendes film er ofte bygget op omkring en konfrontation mellem en stærk og en svag part, og hun kan kunsten at vente og være til stede, når dramaet udfolder sig, og sandheden kommer frem.
Anne Wivel har i mange år undervist på Den Danske Filmskoles tv-uddannelse. Hun har inspireret og fungeret som mentor for en hel generation af dokumentarfilminstruktører og været fast medlem af optagelsesudvalget siden uddannelsens start i 1992. Hun er tildelt Det Danske Filminstituts Roos-pris i 2003 og har blandt andet været bestyrelsesmedlem hos TV2/Danmark 1999-2002 samt medlem af Kulturministeriets Udviklingsfond 1998-2002.
Anne Wivel blev i 2014 tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.
Birgit Granhøj, forskningsbibliotekar
Det Danske Filminstitut
Basic info
Main profession: Director
Born: 1945
Active: -
Filmography
Instruktion:
Lige før døden (2022)
Mand falder (2015)
Svend (2011)
Menneskenes land – min film om Grønland (2006)
En gal, en elsker eller en poet (2005)
Slottet i Italien (2000)
En gal, en elsker eller en poet (2005)
Johannes’ hjerte (1998)
Danske piger viser alt (1996)
Søren Kierkegaard (1994)
Urmuseum, Dresden (1993)
Giselle (1991)
David eller Goliath (1988)
Vand (Baby-svømning) (1988)
Ansigt til ansigt (1987)
Den lille pige med Skøjterne (1985)
De tavse piger (1985)
Gorilla Gorilla (1983)
Arbejde mod frihed (1980)
Producent:
Tankograd (2010)
Pig country (2010)
Kim (2009)
Duften af Beirut (2007)
Someone like you (2007)
Det vi ser (2006)
At tegne (20006)
Min fars sind (2005)
Peter Laugesen – fire stemmer (2004)
Silkevejen (2004)
Rukov – på sporet af den tabte tid (2004)
Samlerne (2003)
Glistrup (2001)
Manus:
Lige før døden (2022)
En gal, en elsker eller en poet (2005)
Slottet i Italien (2000)
Johannes’ hjerte (1998)
Søren Kierkegaard (1994)
Urmuseum, Dresden (1993)
Det personlige arbejde (1992)
Giselle (1991)
David eller Goliath (1988)
Vand (Baby-svømning) (1988)
Ansigt til ansigt (1987)
Den lille pige med Skøjterne (1985)
De tavse piger (1985)
Gorilla Gorilla (1983)
Motivation – nærbilleder fra en ungdomsskole (1983)
Konsulent:
Den nat vi faldt (2018)
En anderledes dreng (2013)
Ventetid – en dag i Vestre Fængsel (1989)
Foto:
Svend (2011)
Menneskenes land – min film om Grønland (2006)
Slottet i Italien (2000)
Johannes’ hjerte (1998)
Urmuseum, Dresden (1993)
Lyd:
Johannes’ hjerte (1998)
Stills:
Mand falder (2015)
Slottet i Italien (2000)